Det lykkes desværre ikke at finde en model for den forsatte drift af GOG Svendborg. Derfor indgav vi i dag en konkursbegæring i Skifteretten i Svendborg. Det er enormt trist, men omvendt den eneste mulighed da det ikke har været muligt at finde en farbar vej videre for det eksisterende selskab.
Den nærmeste fremtid vil blive brugt til at finde en model for, hvordan vi hurtigst muligt får GOG Svendborg/GOG Håndbold tilbage i Ligaen. Det er en helt klar ambition, som der vil blive arbejdet benhårdt på i den kommende tid.
Tak for den store opbakning på Facebook og alle mulige andre steder - Vi håber I forsat vil støtte de gule når vi igen hejser flaget over Gudmehallerne og starter arbejdet med GOG Svendborgs genrejsning.
GOG Svendborg lukker og slukker for denne gang, med 7 danske herremesterskaber, 4 danske damemesterskaber og i alt 15 Pokaltitler i bagagen.
NB: GOG Håndbold, altså GOG's amatør afdeling forsætter fuldstændigt uafhængigt af dagens konkurs
På gensyn
Med venlig hilsen GOG Svendborg
|