//

Nyheder

Tilbage til listen

 

Tobias Møller tilbage: vi kan drille GOG

Fredag aften løber GOG på banen på en anden hjemmebane end i de vante rammer i SU’VI:T Arena i Gudme. Denne hjemmekamp er rykket til Arena Fyn i Odense med plads til 4000 tilskuere.

 

Modstanderne fra Århus Håndbold kommer med en spiller, som har prøvet at spille foran de fantastiske gule fans i mange år. Venstrefløjen og playmakeren fra Århus Håndbold – Tobias Møller – er opvokset i Gudme og spillede i GOG, indtil han skiftede fra gul til orange for et år siden.

 

Og Tobias Møller glæder sig til at møde sin barndomsklub igen.

 

”Jeg synes altid, det er specielt at spille mod GOG. Det er jo lidt som at komme hjem igen, hvor man kender alle både på og uden for banen,” fortæller 28-årige Møller, der var med til at rykke GOG tilbage i ligaen i 2013 og var med til at vinde bronze med GOG i 2016.

 

”GOG vil altid stå som noget specielt for mig. Jeg er vokset op i klubben fra ”mini mini” og har spillet der i omkring 21 år. Det gør også motivationen endnu større for at slå GOG, når vi skal spille mod dem,” lyder det fra Tobias Møller.

Århus Håndbold ligger lige nu nummer fire i ligaen. Senest tabte holdet med et enkelt mål til Skjern Håndbold. Et hold med tro på tingene kommer til Arena Fyn fredag aften.

 

”Vi er et hold, jeg mener, der kan slå alle andre hold i ligaen. Vi viste også sidste år i Gudme i pokalturneringen, at vi sagtens kan spille lige op med GOG og være meget tæt på at slå dem. Jeg er ikke i tvivl om, vi kan drille GOG igen,” mener Tobias Møller.

 

Kampen mellem GOG og Århus Håndbold bliver spillet fredag aften i Arena Fyn i Odense kl. 19.30.

Køb billetter

Siddeplads 130 kr
Ståplads 100 kr
Børn u./12 år gratis (ståplads)

Næste hjemmekamp

22. december 2018 Kl.14:15


Dage


Timer


Min.


Sek.

GOG - TTH Holstebro