//

Nyheder

Tilbage til listen

 

Krickau forventer hård serbisk defensiv

Når Nicolej Krickau lørdag aften debuterer som træner i EHF Cuppen på udebane mod det serbiske mandskab, RK Vojvodina, er han på udebane på flere måder.

GOG-træneren har ikke haft mange muligheder for at se serberne nærmere efter i sømmene, men gennemgang af 6-7 kampe på video har alligevel givet Krickau en fornemmelse for, hvad der skal til, for at sikre gul succes på Balkan.

"Især defensivt har de et godt hold, og de går til stålet, så vi skal spille i den hastighed som vi kan på vores gode dage, og så skal vi spille i hele banens bredde i angrebene," forklarer Krickau, der i samme ombæring vurderer, at GOG-spillerne har, hvad der skal til både defensivt og i kontrafasen.

På forhånd er det svært at sige noget om fremmødet fra hjemmeholdets fans til kampen mod GOG. Da Vojvodina spillede hjemme mod Green Park Tigers fra Holland, var hallen i Novi Sad ikke mere fyldt, end at alle tilskuere kunne serviceres med en enkelt kande kaffe (den kamp kan i øvrigt ses her).

Det kan dog også risikere at være aldeles højlydt på lægterne, og Nicolej Krickau ser meget frem til klokken 18:00, hvor han får europæisk trænerdebut:

"Ja afgjort. Det er en erfaring, som jeg glæder mig rigtig meget til at få, og jeg håber, at der kommer mange flere af dem. Det bliver en sjov start at komme ned til et Balkan-land i Serbien i den første opgave. Det glæder jeg mig rigtig meget til," slutter Krickau.

Kampen fra Novi Sad bliver transmiteret direkte af EHF-TV fra klokken 18:00 hér


Nyhed skrevet 2018-11-17 13:00:00 

Køb billetter

Siddeplads 250 kr
Ståplads 200 kr
Børn u./12 år gratis (ståplads)

Næste hjemmekamp

TAK for denne sæson!

– Vi ses til sæson 2019/2020 - god sommer