//

Nyheder

Tilbage til listen

 

GOG forlænger med Emil Lærke

Den blot 19-årige venstreback Emil Lærke har netop forlænget sin aftale med GOG, så samarbejdet nu lyder frem til 2022.

Lærkes første kontrakt som professionel i GOG blev underskrevet i 2017, og det er med glæde, at direktør Kasper Jørgensen har sikret Emil Lærkes signatur på papiret ved siden af sin egen.

"Vi har jo kendt Emil siden han var ungdomspiller på Oure, og vi har aldrig været i tvivl om hans kompetencer," siger Kasper Jørgensen, der ufrivilligt har set prøver på Emil Lærkes kompetencer, da han er trådt i karakter i forbindelse med Lasse Møllers skade.


"Det var naturligvis ikke tanken, at Lasse skulle sidde på bænken i efteråret, men Lærke har vist, at han i den grad er flyvefærdig som senior, og han er gået fra 5 minutters spilletid per kamp til 50 minutter med stor succes," konstaterer Kasper Jørgensen.


Direktøren glæder sig over, at GOG nu får glæde af Emil Lærke i de kommende fire år, også selvom han inden længe har flere spillere til rådighed på pladsen som venstreback.


"Emil Lærke er et af de helt store talenter i Danmark, og vi er rigtig glade for, at vi nu kan se frem til at være en del af hans udvikling frem til 2022. I GOG har vi en lang tradition for at udruge landets største talenter, og det er en del af gamet, at de på et eller andet tidspunkt måske får mod på de helt store klubber. Men vi glæder os over, at vi altid kan stille med et særdeles slagkraftigt og ungt hold med masser af udviklingspotentiale, selvom der er en naturlig afgang indimellem," siger Kasper Jørgensen med henvisning til Niclas Kirkeløkke, der rejser til Rhein Neckar Löwen efter denne sæson.

FAKTA

Emil Lærke, der spiller venstre back, er 19 år.

Han er vokset op i Roskilde, men kom til Skolerne i Oure og til GOG i 2015 som 2. års U16.

Titler:

- Har med GOG vundet DM-guld som U16 samt DM-guld og DM-bronze som U18.

- Var med til at vinde DM-bronze med GOG's ligahold i sidste sæson.

- Har været til OL, EM og VM med U-landsholdet.

Køb billetter

Siddeplads 130 kr
Ståplads 100 kr
Børn u./12 år gratis (ståplads)

Næste hjemmekamp

22. december 2018 Kl.14:15


Dage


Timer


Min.


Sek.

GOG - TTH Holstebro