//

Nyheder

Tilbage til listen

 

GOG kæmpede bravt, men tabte til Kiel

GOG tabte søndag eftermiddag 22-26 til det tyske storhold THW Kiel i gruppespillet i EHF Cuppen.

 

GOG-spillerne fightede flot i forsvaret, og kun en godt spillende dansk landsholdsspiller, Niklas Landin i Kiel-målet var årsag til, at GOG var bagud 10-11 ved pausen. GOG førte flere gange i 2. halvleg, men i de sidste 10 minutter viste Kiel-anfører Duvjnak sin rutine og med vigtige scoringer og fejl fra GOG, var kampen afgjort til Kiels fordel.

 

GOGs islandske højrefløj Odinn Rikhardsson blev topscorer for GOG med seks mål. For Kiel blev Niclas Ekberg topscorer med syv mål.

 

"Vi er stolte over det, vi præsterer i dag, selvom det ikke blev til point. Vi var nogle brændte chancer og nogle marginaler fra at gøre kampen tæt hele vejen," mener GOG-træner Nicolej Krickau.

 

I Kiel-lejren var tyskerne imponerede over kulissen i Odense, hvor Jyske Bank Arena i dagens anledning var GOGs udsolgte hjemmebane med 4000 fans på lægterne.

 

"Det var en fed oplevelse at være tilbage og spille i en fuld hal. Der var god stemning fra begge grupper af fans, synes jeg," lød det fra Kiel-målmand Niklas Landin, den danske verdensmester med fortid i GOG.

 

"Vi vidste, det blev en anden kamp end i Kiel i søndags. Vi måtte kæmpe til det sidste for at få de to point. I dag viste GOG, hvor talentfuldt et hold de har. Mange af de her unge spillere vil udvikle sig til at blive verdensklasse-spillere. Det er jeg sikker på," lød de rosende ord fra Kiel-træner Alfred Gislason.

 

GOGs næste kamp er onsdag mod Århus Håndbold på udebane.


Nyhed skrevet 2019-03-03 20:20:00 

Køb billetter

Siddeplads 130 kr
Ståplads 100 kr
Børn u./12 år gratis (ståplads)

Næste hjemmekamp

23. marts 2019 Kl.18:45


Dage


Timer


Min.


Sek.

GOG - Azoty-Pulawy