//

Nyheder

Tilbage til listen

 

Goalshow Gøran: Det var rigtig dejligt

Med 11 mål i den første ligakamp på udebane mod Skjern var Gøran Johannessen den helt store profil for GOG. Nordmanden ser tilbage på et tilfredsstillende resultat, men har flere ting, han gerne vil forbedre.

 

At lægge ud i ligaen med en udebanekamp mod Skjern Håndbold er ikke lige det letteste. Men sådan var det for GOG søndag aften.

 

Og selvom storskytten Niclas Kirkeløkke måtte se med fra sidelinje på grund af en øm skulder, så bombede GOG 29 mål i kassen i det uafgjorte resultat mellem de to stærke hold.

 

De 11 mål blev sat ind af den norske playmaker Gøran Johannessen.

 

- At få uafgjort mod Skjern på udebane i den første kamp er fint nok. Så det er rigtig dejligt. Vi spiller en fin kamp og gør mange gode ting. Men jeg synes også, vi laver mange fejl i angrebet, som vi bliver straffet for, fortæller Johannessen.

 

- Og så lukker vi 29 mål ind. Det vil vi gerne ændre lidt på.

 

Gøran Johannessen blev kampens topscorer, blev senere udtaget til rundens hold og mest vigtige spiller. Så noget af en start for den unge landsholdsspiller.

 

- 11 mål. Ja, det var en god dag. Vi spiller de samme systemer hele kampen og kommer i de samme situationer. Og jeg synes specielt Frederik Clausen er god til at spille mig op, så jeg fik nogle gode muligheder, lyder det ydmygt fra Gøran Johannesen.

 

Næste opgave for GOG er på mandag, hvor det går løs med sæsonens første hjemmekamp. Bjerringbro-Silkeborg gæster SU’VI:T Arena i Gudme.

 

Hvis du ikke allerede har set Gørans Goalshow, kan du se det her:

 

 

Køb billetter

Siddeplads 130 kr
Ståplads 100 kr
Børn u./12 år gratis (ståplads)

Næste hjemmekamp

03. november 2018 Kl.16:00


Dage


Timer


Min.


Sek.

GOG - Sønderjyske