//

Nyheder

Tilbage til listen

 

Torsten Laen: Vi er klar til revanche i Ribe

Søndag går det løs igen i ligaen for GOGs håndboldstjerner. Der skal dystes om to point mod sidste sæsons semifinalister Ribe-Esbjerg. En modstander, GOG ikke har det så godt med på udebane.

 

Sidste sæsons store overraskelse fra Ribe-Esbjerg er næste opgave i ligaen for GOGs håndboldherrer. Kampen spilles i Ribe, hvor GOG sidste sæson måtte rejse hjem fra med et ærgerligt nederlag. Så der er lagt op til et brag af en revanche på søndag, vurderer GOGs stregspiller Torsten Laen.

 

- Det bliver en svær opgave. Vi så sidste år, at efter de fik playmaker Lukas Karlsson, så har de fået struktur på deres angrebsspil og spillet god håndbold i en lang periode. De er også kommet godt i gang i den her sæson, men vi er fortrøstningsfulde. Vi tager derover for at få en sejr med hjem.

 

Og så er det et gensyn med en tidligere GOG-profil.

 

- Sidste år var den store profil jo Jakob Holm, som skød og skød og lavede mange mål, så han bliver en nøglefigur. Derudover synes jeg de har et interessant forsvar med Søren Tau, der tager et kæmpe ansvar. Og så har de hentet vores gamle ven Kasper Nielsen, fordi de døjer med lidt skader på centrale positioner, så det bliver et brag, lyder det fra Torsten Laen.

 

Kampen mellem Ribe-Esbjerg og GOG spilles på søndag kl. 14.00 i Ribe.

Køb billetter

Siddeplads 125 kr
Ståplads 100 kr
Børn u./12 år gratis (ståplads)

Næste hjemmekamp

24. februar 2018 Kl.16:00


Dage


Timer


Min.


Sek.

GOG - Skanderborg