//

Nyheder

Tilbage til listen

 

Svensk forstærkning på stregen

Mens GOG-spillerne forbereder sig på årets sidste kampe, har der været travlt på kontoret i Gudme, hvor Direktør Kasper Jørgensen nu til gengæld kan glæde sig over, at han har fundet en afløser for Henrik Jakobsen, der forlader GOG til sommer. Den nye mand på stregen er den 22-årige svensker

Oscar Bergendahl, der kommer fra Alingsås HK, hvor han har gjort det så godt, at han har fået debut på det svenske landshold og er med i Sveriges bruttotrup til EM i Kroatien.


”Oscar er den stregspiller, vi har ledt efter og passer perfekt ind på vores hold. Han er ung og talentfuld og har god fysik, så han har netop den profil, vi har efterspurgt. Samtidig har han i den svenske liga allerede bevist sit værd og har været en af de bedste stregspillere i denne sæson. Dette er han også blevet belønnet for med udtagelse til det svenske landshold. Dermed har vi tilknyttet endnu en ung fremadstormende spiller til vores trup, og det ser derfor rigtigt spændende ud til den kommende sæson, siger Kasper Jørgensen om den kommende mand i gult.

Samme holdning har træner Nicolej Krickau, der glæder sig over, at der nu er fundet en god erstatning for stærke Henrik Jakobsen til sæsonen 2018-2019, hvor GOG forhåbentlig skal spille europæisk håndbold.


”Vi har fulgt Oscar gennem mange af kampene i denne sæson, og vi ser et rigtig stort potentiale i ham. Vi har ledt efter en direkte erstatning for Henrik, hvis man kigger på de funktioner, han skal kunne løse forsvars- og angrebsmæssigt. Det er et meget stort hul, han skal lukke, men det kommer han til. Oscar besidder en god fysik, en super træningsmentalitet og en god vilje til at ville lære og udvikle sig. Dermed bliver han den tredje rekruttering, som passer godt ind i den profil, vi jagter i de fleste tilfælde. Vi glæder os rigtig meget til at få Oscar tilknyttet.” konstaterer GOG-træneren.


Oscar Bergdahl glæder sig som Jørgensen og Krickau til samarbejdet, og han lægger ikke skjul på, at skiftet til GOG betyder, at han fremover kommer til at spille håndbold på et højere niveau, end han gør nu.


”Jeg fandt frem til, at det var tiden at tage det næste skridt i min karriere for at fortsætte min udvikling. GOG er en dansk topklub, og jeg tror, at jeg har gode muligheder for at udvikle mig der under Nicolej Krickaus ledelse. Klubben er godt styret, og jeg har fået et positivt indtryk af både Nicolej og Kasper,” lyder det fra den unge stregspiller. ”Jeg ser frem til at spille i den danske liga og til at hjælpe GOG mod nye successer. Det trækker selvfølglig også i mig at spille europæisk håndbold, og det tror jeg, at jeg har gode muligheder for at komme til i GOG. Jeg ser frem til at repræsentere klubben i fremtiden,” slutter Bergdahl.

Køb billetter

Siddeplads 125 kr
Ståplads 100 kr
Børn u./12 år gratis (ståplads)

Næste hjemmekamp

08. marts 2018 Kl.20:30


Dage


Timer


Min.


Sek.

GOG - TTH