//

Nyheder

Tilbage til listen

 

Frank Mikkelsen til 2021

Frank Mikkelsen forlænger med GOG til 2021.

 

Han er tv-favorit, altid i højt humør og publikums darling. Frank Mikkelsen i GOG-målet har været en vigtig del af ligaholdets succes. Nu har klubben sikret sig, at han bliver i det gule mål frem til sommeren 2021.

 

”Jeg har forlænget min kontrakt med to år på den, jeg havde i forvejen. Det er jeg selvfølgelig meget glad for, så jeg kan blive i klubben de ekstra år. Det betyder meget for mig at kunne blive hernede, fordi klubben betyder meget for mig. Og så skal jeg ikke alle mulige andre steder hen,” lyder det fra Frank Mikkelsen.

 

Efter de første 17 kampe i 888Ligaens grundspil har Frank Mikkelsen en redningsprocent på 35 %, det samme har kollegaen Ole Erevik. Træneren er godt tilfreds med kontraktforlængelsen.

 

”Det er vi meget glade for. Der er ingen tvivl om, at sammenhængen mellem målmændene Frank og Ole og vores forsvar har været en af de ting, der har gjort det rigtig godt for os før jul. Og den kontinuitet og sikkerhed, vi kan få ved at beholde Frank Mikkelsen her, den er vi meget glade for,” lyder det fra Nicolej Krickau. Og direktøren er enig.

 

”Frank har gjort det rigtigt godt for GOG i de seneste sæsoner, så det er derfor ganske naturligt at forlænge aftalen med ham frem til 2021. Jeg er glad for, at han vil fortsætte hos os, så vi fortsat kan have god kontinuitet i truppen. Frank udvikler sig fortsat og kan derfor også bidrage til klubbens ønske om at forblive en del af toppen i dansk håndbold,” vurderer Kasper Jørgensen.

 

Frank Mikkelsen ser positivt på sin egen og holdets udvikling og håber, at successen vil fortsætte, så GOG igen skal ud og spille europæisk håndbold, som er et af holdets og målmandens store ønsker.

 

”Jeg glæder mig til at blive her i klubben. Nu har jeg været her en del år efterhånden. Og jeg håber, jeg skal blive ved med at være her, til jeg en dag stopper med at spille. Og det her er i hvert fald et skridt i den rigtige retning,” slutter Frank Mikkelsen.

 

Frank Mikkelsen har spillet i GOG siden 2014.

Køb billetter

Siddeplads 130 kr
Ståplads 100 kr
Børn u./12 år gratis (ståplads)

Næste hjemmekamp

03. november 2018 Kl.16:00


Dage


Timer


Min.


Sek.

GOG - Sønderjyske