//

Seneste nyt for GOGs partnere

Tilbage til listen

24-02-2021

Restauranter sørger godt for GOG-partnere trods corona

Coronaepidemien har betydet, at arrangementerne omkring GOGs kampe har været få. Siden december har der slet ikke været publikum i hallen, og derfor heller ikke netværk og god mad.

 

Det sidste har der imidlertid været ændret på til kampene mod TTH Holstebro og Aalborg Håndbold, hvor Restaurant Svendborgsund og Kokken & Jomfruen har lavet maden til konceptet "Dinner and a show - GOG style".

 

Netværksdelen har været online, men maden har været meget virkelig, for den har partnerne selv bestilt og hentet, så de kunne komme i kampstemning fra hjemmet.

 

Klassisk Svendborgsund Gryde på menuen

Restaurant Svendborgsunds historie kan dateres tilbage til 1681, og selvom samarbejdet med GOG rækker lige knap så langt tilbage i tiden, var det ikke desto mindre end klassiker, da Ole Krossteig og hans team lavede "Svendborgsund Gryde" til opgøret mod TTH Holstebro.

 

"Det var et rigtig godt arrangement. Vi lavede vist omkring 300 kuverter, som vi pakkede til 2 eller 4 personer, så det var klar til udlevering, og det var en meget hyggelig eftermiddag for os. Det var godt at få hilst på alle dem, som jeg plejer at møde i hallen," siger Ole Krossteig, der var glad for at kunne bidrage til fællesskabet trods coronakrisen.

 

"Jeg plejer jo at se alle kampene i hallen, uanset om vi leverer mad eller ej, og jeg har været med siden før konkursen, og situationen taget i betragtning var det god networking, hvor der var en god stemning, når folk mødte hinanden. Jeg er glad for, at jeg kunne bidrage med noget, som alle kunne nyde som optakt til kampen," konstaterer Ole Krossteig, som også er overbevist om, at det er en god idé at vise flaget:

 

"Det skal da ikke være nogen hemmelighed, at jeg har en svag forventning om, at nogle af de partnere der fik mad til arrangementet, også kigger forbi vores hjemmeside for at se, hvad vi ellers har."

 

Kokken & Jomfruen serverer til topopgør

Da Aalborg den følgende lørdag var på besøg til topbrag, var det Kokken & Jomfruen, der med en tapas-platte bidragede til "Dinner and a show - GOG style".

 

"Det er glædeligt, at klubben tager initiativ til dette arrangement. Det er et lyspunkt i en ellers mærkelig tid – og selvom det selvfølgelig ikke er det samme som at mødes fysisk, håber vi, det kan sprede lidt hygge-stemning. Vores dygtige kokke lagde sig i selen for at lave en god menu til dagen," siger brandmanager Camilla Hald Antonsen, der er glad for, at partnerskabet med GOG kommer i spil.

 

"Vi ser frem til, at Danmark igen lukker op, og indtil da ser vi muligheder i et arrangement som dette, først og fremmest for at støtte op om holdet og klubben – men også ift. at vise bredden i vores sortiment. Vi elsker at lave god mad til vores kunder og deres gæster. Det kan vi ikke i samme udstrækning i øjeblikket,” siger Camilla Hald Antonsen, som også fortæller, at GOG ikke er ene om at tænke nyt i den usædvanlige tid:

 

"Der er en stor efterspørgsel på menuer med fire kuverter og også på vores menuer med portionsanrettede platter. Sidstnævnte er især virksomheder, som vil gøre lidt ekstra for deres medarbejdere i denne svære tid ved at levere en portionsanrettet platte til døren. Og selvom det nok ikke bliver til de helt store påskefrokoster, kan man stadig forkæle sig selv og sine nærmeste med en god påskefrokost, som vi sælger fra to kuverter i år."

 

Bred enighed om fremtidsønsket

Selvom samarbejdet med take-away-mad har fungeret perfekt, er alle parter samstemmende enige om, at de med længsel ser frem til, at situationen normaliseres.

 

"GOG har et virkelig godt forankret netværk. Nogle gange er der nogen, der går ud, men de kommer altid tilbage igen, og jeg synes at vi er gode til at bruge hinanden i netværket," lyder det fra Ole Krossteig, og hans iagttagelse bakkes op af Mads Bruus, der er kommerciel chef i GOG.

 

"Det bliver fantastisk, når vi forhåbentlig inden alt for længe kan genoplive vores fysiske netværksarrangementer før kampene. Der er generelt en utrolig god dialog mellem partnerne, og det er noget helt særligt, når man kan sidde og vende verdenssituationen og forventningerne til spillerne sammen før kampene, men indtil vi kan det, så er det her en god løsning," siger Mads Bruus.

 

Samme iagttagelse har Camilla Hald Antonsen, der ser frem til snart at arkivere det meget brugte coronabudskab "sammen - hver for sig". Gerne for bestandigt:

 

"Jeg glæder mig først og fremmest på sportens og spillernes vegne. Til der igen må komme publikum til kampene. Til vi igen kan være sammen – uden at være hver for sig. Og så vi kan hygge os med godt selskab og god mad!"

Køb billetter

Siddeplads 120 kr
Ståplads 100 kr
Børn u./12 år gratis (ståplads)

Næste hjemmekamp

04. september 2021 Kl.00:00


Dage


Timer


Min.


Sek.

GOG - REHH

1. Dine cookie settings
Funktionelle cookies, marketing og tracking
Cookies der giver os mulighed for at analysere webstedets anvendelse, så vi kan måle og forbedre ydelsen, og cookies der bruges af reklameselskaber eller annoncerende selskaber til at slå annoncer op, som er relevante for dine interesser.
 Alle

Nødvendige cookies
Cookies der er nødvendige for sidens funktionalitet.
 Nødvendige


2. Dette website anvender cookies

En cookie er en lille tekst-fil, som vi gemmer på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren.
En cookie indeholder kun tekst, er ikke et program og indeholder ikke virus.

3. Formål med cookies på vores website:
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker f.eks., hvad du har lagt i en eventuel indkøbskurv, om du tidligere har besøgt siden, om du er logget ind og hvilket sprog og valuta, du gerne vil have vist på hjemmesiden. Vi bruger også cookies til at målrette vores annoncer over for dig på andre hjemmesider. Helt overordnet anvendes cookies således som del af vores service til at vise indhold, der er så relevant som muligt for dig.

4. Sådan sletter eller blokerer du for cookies i din browser
minecookies.org/cookiehandtering


5. Liste over brugte cookies:
NavnFormålUdbyderUdløber

Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og annoncer, til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik.
Vi deler også oplysninger om din brug af vores website med vores partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Få flere oplysninger

OK Læs mere