//

Nyheder

Tilbage til listen

 

GOG besejrede de tyske gæster

GOG-spillerne var på papiret oppe mod overmagten, da holdet torsdag aften tog imod Flensburg-Handewitt i en testkamp i SU'VI:T Arena, men ikke desto mindre lykkedes det for Krickaus udvalgte at tanke selvtillid med en 42-32-sejr.

Gæsternes trup talte mere end et halvt hold af tidligere GOG-spillere, men til trods for indsatsen fra Lasse Møller, Lasse Svan, Gøran Johannesson og Marcus Jøndal, var det de nuværende gulblusede, der kom bedst ud af opgøret.

GOG var foran fra kampens begyndelse, og bortset fra en kortvarig føring til de tyske gæster i kampens første kvarter, var GOG i teten hele vejen gennem opgøret.

Sydfynsk topscorer blev Oscar Bergendahl med 6 mål skarpt forfulgt af Mathias Gidsel og Kasper Kildelund, der begge blev noteret for 5 scoringer. Det samme blev Lasse Møller, og det rakte ikke til topscorerværdigheden hos Flensburg-Handewitt, da Marius Steinhauser scorede seks gange - heraf to på straffekast.

 Den næste kamp for GOG er den 30. august, hvor KIF Kolding tager imod i ottendedelsfinalerne i pokalturneringen. Ligaen begynder den 4. september, hvor Lemvig-Thyborøn Håndbold kommer til Gudme.

Du kan se eller gense kampen her: 

https://www.facebook.com/GOGsport/videos/1694354877387922


Nyhed skrevet 2020-08-28 02:00:00 

Køb billetter

Siddeplads 120 kr
Ståplads 100 kr
Børn u./12 år gratis (ståplads)

Næste hjemmekamp

31. oktober 2020 Kl.16:00


Dage


Timer


Min.


Sek.

GOG - Sønderjyske