//

Nyheder

Tilbage til listen

 

GOG hentede to point ude mod BSH

Onsdag aften lykkedes det for GOG at hente to point på en særdeles svær udebane mod en af ligaens favoritter, da Krickaus udvalgte slog Bjerringbro-Silkeborg med 36-31.

De første 30 minutter var en helt lige affære, hvor de to mandskaber skiftedes til at have føringen, og ved pausen første GOG blot med 18-17 takket være en redning af Viktor Gisli Hallgrimsson i sidste sekund.

I anden halvleg hang BSH på i de første seks minutter, men ved stillingen 22-21 til GOG tabte hjemmeholdet grebet, da Nikolaj Øris Nielsen blev vist ud, og da hans holdkammerater efterfølgende misbrugte to chancer, førte GOG pludselig med 25-21, og fra da af var den gule føring ikke under tre mål.

Sejren var GOGs anden i lige så mange kampe i denne sæson, og det betyder, at holdet er blandt de fem hold med maksimumpoint indtil nu.

Emil Jakobsen blev fynsk topscorer med 7 mål, mens Stig Tore Moen blev noteret for 6 scoringer. Sebastian Skube var BSHs mest scorende med 7 mål.

Næste GOG-kamp er den 12. september, hvor Århus Håndbold kommer på besøg i Gudme


Nyhed skrevet 2020-09-09 21:00:00 

Køb billetter

Siddeplads 120 kr
Ståplads 100 kr
Børn u./12 år gratis (ståplads)

Næste hjemmekamp

26. september 2020 Kl.15:50


Dage


Timer


Min.


Sek.

GOG - BSV