Tilbage til oversigt

11 mål fra ny venstrefløj i første træningskamp

Første træningskamp i den nye sæson blev mod Skanderborg Aarhus Håndbold – den nye klub i det østjyske. Og det blev en lørdag, hvor der var fart over kontrafasen hos GOG i første halvleg, hvor de gule førte 17-13 ved pausen.

 

I anden halvleg manglede der lidt i angrebsspillet, som der endnu ikke har været fokus på i opstarten. Derfor måtte GOG se sig besejret 28-26, da de 60 minutter var gået.

 

GOG’s nyindkøbte svensker Jerry Tollbring imponerede i debuten i den gule trøje med 11 mål fra venstrefløjen. Så alt i alt en fin kamp. Næste uge venter flere træningskampe.