Tilbage til oversigt

Aarhus er en sjov størrelse

GOG skal lørdag til Århus, hvor en lille finale om en slutspilsplads venter. GOG’s playmaker Chris Jørgensen ser holdet fra smilets by, som en lidt sjov størrelse. Især pga. én mand:

 

– Aarhus er lidt sjov størrelse, man ved aldrig rigtig, hvad de kommer med. Dette skyldes i høj grad deres meget dygtige og innovative træner Erik Veje.

 

Århusianerne har i år fået et mere bredt hold, men der er alligevel et par spiller man ifølge Chris skal holde øje med:

 

– Aarhus har mange spændende spillere, men hvis jeg skal nævne 2 så må det være Jan “tromle” og deres helt unge målmand Emil. Tromle er jo en legende i dansk håndbold og altid en farlig mand. Men Emil er virkelig også et spændende bekendtskab, i en alder af bare 17 år – har han taget ligaen med storm.

 

Ordet finale er blevet brugt om kampen. Det er Chris meget enig i:

 

– Det bliver et brag af en kamp på lørdag. Det har sådan lidt karakter af en knald eller fald kamp. Så det bliver en intens kamp, som måske først bliver afgjort i de sidste sekunder.

 

GOG har spillet to halvdårlige kampe i træk mod henholdsvis Skjern og en pokalkamp mod Ydun. De gule skal spille noget bedre for at have en chance i Aarhus i morgen:

 

– Ja det bliver spændende at se, hvordan vi står. Vi havde en rigtig dårlig pokalkamp mod Ydun i tirsdags, og der skal ske markante ændringer, hvis vi overhovedet skal gøre os håb om at få en sejr med fra Aarhus. Men det tror jeg, alle er meget indforstået med, og jeg regner da også med at se et GOG hold, der kommer flyvende ud af startblokken, slutter Chris Jørgensen