Tilbage til oversigt

Aku: Sjovt at møde Skanderborg igen

Det er blot en uge siden, at GOG og Skanderborg mødtes i Morten Børup Hallen også kaldet ’Cigaræsken’ i Skanderborg. Her spillede ’de gule’ sig til en sikker sejr over ’de grønne’ jyder på 20-29. Aku Kreutzmann glæder sig til at møde Skanderborg igen – denne gang i GOG Arena.

 

 – Det er sjovt. Vi har ikke prøvet at spille mod det samme hold to gange på en uge i turneringen endnu.

 

Det er med samme agenda på dagsordenen, når GOG i dag tager imod Skanderborg på hjemmebanen i GOG Arena. De to point skal blive i Gudme.

 

 – Det er ikke en speciel kamp i forhold til så mange andre. Vi skal gerne have to point, siger Aku Kreutzmann.

 

Der er dog ikke tvivl om, at der venter drengene en vanskelig opgave. Skanderborg er nemlig også tørstige efter point, så de kan rykke væk fra ligaens sidsteplads, der er lig med direkte nedrykning til 1. division. Det er derfor vigtigt, at GOG holder fokus i dagens kamp.

 

 – Vi har kigget på de ting, der fungerer i Skanderborg, og det er selvfølgelig, dem vi skal fortsætte med. Vi har også noget, vi skal gøre bedre, fortæller Aku og fortsætter.

 

– Vi spillede rigtig fint angrebsspil og Minik gør det rigtig godt. Vi var klart bedre fysisk og taktisk deroppe i lørdags, og det sagtens være det vender i dag, men vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at sørge for, at det ikke sker. Vi skal vinde den her kamp så sikkert som muligt.

 

Skanderborg og GOG har det til fælles, at det er to løbestærke hold, der gerne vil fremad i banen. Det vil man også kunne se på dagens kamp.

 

 – Jeg tror, de kommer til at løbe meget mere end de gjorde i lørdags og det kan blive svært at dæmme op for. Det bliver nok det sværeste ved kampen.

 

 – Vi må se, hvordan de dækker – om de dækker højt på Minik eller mig. Det må vi tage som det kommer.

 

Aku Kreutzmann glæder sig til kamp og håber at hjemmebanefordelen kan give GOG det sidste boost til at spille sig til endnu en sikker sejr.

 

 – Jeg glæder mig til at spille den her kamp på hjemmebane. Vi vil gøre alt for en sejr, slutter bagspilleren.

 

Kampen fløjtes i gang kl. 16.  Husk at du kan følge kampen på liveopdatering på vores Facebook-side, GOG 2010.