Tilbage til oversigt

Clausen: En ærgerlig kamp

  

Det blev til endnu et nederlag på hjemmebanen i GOG Arena, da Mors-Thy i går kom på besøg. Kampen endte 27-30 efter 60 minutter, hvor Mors-Thy var i téten hele kampen igennem.

 

Mors-Thy kom hurtigt foran 6-1 og det stressede GOG, som skulle bruge meget energi på at komme tilbage i kampen.

 

 – Det er en ærgerlig kamp, hvor vi kommer til at hænge efter. Vi bruger hele kampen på at komme op igen og det stresser os.

 

 – Vi bliver nødt til at satse lidt i 2.halvleg. Det er også det vi vinder nogle mål på, og det er godt nok at vi ikke bliver kørt over. Det er ikke det vi lige har brug for lige nu, fortæller Frederik Clausen efter kampen.

 

Selvom der ikke var meget at smile over efter kampen, kan drengene godt tage flere positive ting med fra 2.halvlegs forløb. Her var kampen mere jævnbyrdig end 1.halvleg, men på grund af det store forspring, blev det en meget svær opgave at vende kampen.

 

 – Jeg synes, vi kan tage meget af 2. halvlegs spil med. Vi er mere med og får løbet noget mere, hvilket er kendetegnende for os her i GOG.

 

 – Forsvaret har stået fint og i dag får vi også lavet 27 mål. Det kan vi være godt tilfredse med, men vi skal bare lige have lukket lidt færre mål ind, fastslår Frederik Clausen.

 

Næste kamp er på onsdag, hvor drengene møder Skjern på udebane kl. 19.