DIF afviser GOGs appel i KIF-sag

DIF’s Appelinstans afviser tirsdag at behandle GOGs appel i sagen om den fejlagtigt afviklede kamp mellem KIF Kolding og GOG i oktober.

Med afvisningen af GOGs appel er det sidste kapitel i føljetonen skrevet, og det betyder, at kampens uafgjorte resultat er definitivt. 

“Nu har vi gjort, hvad vi kunne i sagen, og det har vi det godt med. Ingen af instanserne har anfægtet, at vi blev bortdømt, og jeg håber, at der nu bliver taget initiativ til at få klare regler for fremtiden, så det bliver muligt at fastslå, hvad der er kampafgørende, og hvad der ikke er,” siger GOG-direktør Kasper Jørgensen, der noterer sig, at han har fået masser af kollegial opbakning i vurderingen af, at fejlene ved dommerbordet kostede GOG et point i Kolding. Og den del af sagaen bør for sportens skyld få et efterspil, mener Kasper Jørgensen: 

“Kampen mod KIF var hverken den første eller den sidste, hvor man efterfølgende kan diskutere, om udfaldet var korrekt i forhold til regelbøgerne, fordi der er begået fejl undervejs. Det vil være i alles interesse, at vi får lavet nogle retningslinjer, hvor det i mindre grad er subjektive skøn, der skal lægges til grund for, om det er umagen værd at afvikle en ny kamp,” lyder det videre.

Sagen blev i første omgang ført ved “Disciplinærinstansen for Liga og 1. Division”, hvor GOG fik medhold i, at kampen burde spilles om på grund af kampafgørende fejl i afviklingen af den uafgjorte kamp, men siden fik en appel fra KIF Kolding til “Håndboldens Appelinstans” beslutningen omgjort.

Håndboldens Appelinstans gav ganske vist også GOG ret i, at der var begået fejl, da Nicolej Krickau fik en udvisning i forbindelse med en time out, ligesom et GOG-mål i situationen ikke burde have været underkendt, men appelinstansen vurderede ikke, at situationen kunne beskrives som kampafgørende, da den fandt sted med syv minutter tilbage af kampen.

Den beslutning valgte direktør Kasper Jørgensen i samråd med GOGs advokater at prøve på øverste sted, “Appelinstansen ved Danmarks Idrætsforbund”, men her har man nu slået fast, at sagen ikke skal prøves ved en tredje instans. Blandt andet med henvisning til, at fejl er en del af sportens verden, og at DIFs Appelinstans nødigt blander sig i idrætsgrenspecifikke skøn.

I beslutningen om at afvise appellen lyder det blandt andet som følger: 

“Begge instanser (“Disciplinærinstansen for Liga og 1. Division” og “Håndboldens Appelinstans”, red.) har herudover lagt til grund, at regelbrud begået af dommere i forbindelse med en kamps afvikling alene kan begrunde, at der træffes afgørelse om omkamp i medfør af DHF’s Loves § 23, stk. 1, litra f, i de særlige tilfælde, hvor regelbruddet med rimelig sandsynlighed har haft afgørende betydning for kampens resultat. DIF’s Appelinstans bemærker, at en sådan anvendelse af sanktionsreglen i § 23, stk. 1, litra f, afspejler en rimelig og nødvendig accept af idrættens grundvilkår om, at fejl begås af både udøvere og dommere. 

Den konkrete vurdering af, hvorvidt et eller flere regelbrud kan anses for med rimelig sandsynlighed at have haft kampafgørende betydning, beror på et idrætsgrenspecifikt skøn, som DIF’s Appelinstans efter fast praksis er tilbageholdende med at efterprøve. Det gælder også, selvom de kompetente afgørelses-instanser under specialforbundet er nået til forskellige resultater ved deres konkrete skønsudøvelse.”