Tilbage til oversigt
Liga

Video: En svensk mur og bem-vindo de volta! 

“Bem-vindo de volta” betyder “et velkommen tilbage” på portugisisk. Hvorfor det bliver relevant kan du læse længere nede. 

I den sjette runde af Machineseeker EHF Champions League blev GOG udfordret på portugisisk grund, hvor det stærke FC Porto-hold, med den danske spiller Nikolaj Læsø på holdkortet, ventede.

Første halvleg startede skævt for GOG-drengene med tekniske fejl, og efter de første tre minutter førte portugiserne 2-0. Men så tog Emil Madsen affære og scorede det første straffekast bag den portugisiske målmand, og derfra begyndte GOG at finde rytmen. Thulin i målet leverede en imponerende præstation med en redningsprocent på omkring 50%, mens Alexandre Blonz udnyttede en mulighed og øgede føringen til 14-10 efter 20 minutter. Efter 22 minutter kunne vi byde en ganske særlig person velkommen tilbage på banen: Anders Zachariassen. Efter blot 1 minut og 23 sekunder scorede han sit første mål i sæsonen, og yderligere 45 sekunder senere scorede han sit andet mål (17-12). Velkommen tilbage, Zachi! 

Drengene gik til pause med en imponerende føring på seks mål (21-15). En første halvleg der blev spillet på GOG’s præmisser 

I anden halvleg kom portugiserne bedst fra start, hjulpet godt på vej af en storspillende Nikola Mitrevski inde i målet, der lukkede fuldstændig af. Derfor kunne GOG se FC Porto nærme sig med den tredje scoring i træk (21-18). Efter små fem minutter kunne Alexandre Blonz sende det første GOG-mål i anden halvleg ind fra en umulig vinkel (22-18). Den svenske mur fra første halvleg stod over for mere udfordrende betingelser i anden halvlegs start, og det mere udfordrede defensiv betød, at Porto efter 9 minutter havde indhentet den seksmålsføring og kun var bagud med ét mål (22-23). Men med en straffescoring fra Madsen og et lækkert mål fra Henrik Jakobsen faldt pulsen en smule igen (22-25).

Inden kampen skulle gå ind i de sidste 10 minutter, fik FC Porto bolden ind bag Thulin, og stillingen var nu uafgjort (27-27). Kampen havde i anden halvleg ændret karakter fuldstændigt, primært på grund af den nordmakedonske målmand i Porto’s mål, som havde set Thulin storspille i første halvleg.

I de sidste fem minutter begyndte GOG med en teknisk fejl og en kontrascoring fra FC Porto, der efter en intens jagt i hele anden halvleg kunne føre bolden ind bag Thulin og opnå en føring på ét mål (29-30). Indenfor de sidste to minutter trådte Emil Madsen i karakter; han tiltrak et straffekast samt en to-minutters udvisning til FC Porto. Madsen scorede selv på straffekastet og udlignede til 30-30.

Med 18 sekunder tilbage scorede Porto til 31-32, og efter et mislykket forsøg på mål fra GOG i de sidste sekunder tabte GOG desværre med 31-32.

Se, eller gense højdepunkter fra kampen