Tilbage til oversigt

Endelig – kom til tophåndbold i fyldt hal!

Den 1. september er det atter muligt at komme til håndboldkamp og nyde stemningen i en – forhåbentlig – fyldt Phønix Tag Arena i Gudme, når Ribe-Esbjerg HK kommer på besøg i 1. runde af sæsonen.

Billet- og årskortsalget er i fuld gang, og det er således for første gang i næsten halvandet år muligt for GOG at sælge alle billetterne uden skelen til afstandskrav og andre restriktioner.

Og heldigvis bliver der masser at glæde sig over i den kommende tid, for allerede tre dage senere kommer den slovenske storklub Celje på besøg i Gudme til den indledende runde i EHF Cuppen.

De to hold mødes i Slovenien dem 28. august, så det er afgørelsens time i forhold til videre deltagelse i EHF Cuppen for begge mandskaber.

“Vi håber selvfølgelig altid, at der kommer masser af tilskuere på lægterne til alle kampe, men det er selvfølgelig ekstra vigtigt med opbakningen i knock-out-kampe. Jeg ved, at der er kæmpe interesse for at komme til live håndbold igen, så jeg er sikker på, at både Ribe-Esbjerg og Celje kommer til at mærke, at de er på udebane,” siger direktør Kasper Jørgensen.

Du kan købe billetter og sæsonkort lige her