Tilbage til oversigt

Europa Cup eventyret fortsætter

Lørdag aften i SEF Arena tog GOG imod slovenske Ribnica i Europa Cup turneringen. GOG tager en bunke selvtillid med sig fra første kamp ude mod Saint Raphael med en sejr.

 

Starten på første halvleg blev en rodet affære, da der først efter 5 minutters spil kom en scoring fra det slovenske mandskab. De første 10 minutter bar præg af at kontraspillet hos GOG ikke fungerede. Første halvleg blev vendt til GOGs fordel, da forsvaret stod solidt og angrebspillet var i et godt flow. Dette førte til en pausestilling på 19-10.

 

Ribnica startede sløvt i anden halvleg og løb ikke hjem. Det vendte hurtigt, og af hvad der lignede en ændret indstilling hos Ribnica mandskabet, gik GOG fra en 10 måls føring til en halvering i midten af 2 halvleg på 26-21.

 

Gennem 2. halvlegs forløb blev stemningen intens og GOG måtte bide i det sure æble med 2x to minutters udvisning på samme tid. Ribnica viste hård fysik i 2. halvleg og GOG mandskabet måtte i gulvet nogle gange.

 

Gennem hele kampen viste de gule stor tro på tingene og kunne slutte anden Europa Cup kamp af med en sejr over slovenerne på 32-27.  

 

Med to vigtige sejre i Europa Cup’en er GOG klar til næste EHF kamp ude mod Füchse Berlin onsdag d. 1 marts kl. 19.00.