Tilbage til oversigt

Europa League-kamp udsat

Tirsdag den 1. december skulle GOG have mødt ungarske Tatabanya i European League – og så skulle de to hold have mødtes igen i Ungarn tirsdagen efter.

 

Men efter ønske fra den ungarske klub har GOG sagt ja til at afvikle kampene over to dage i Phønix Tag Arena i Gudme:

GOG – Tatabanya spilles den 8/12 kl. 17.00

Tatabanya – GOG spilles den 9/12 kl. 17.00

 

Begge kampe sendes direkte på TV3 MAX.

 

“Vi er i en coronasituation, hvor der er behov for at afvikle alle de kampe, vi kan. Så da ungarerne henvendte sig med den her mulighed, valgte vi at sige ja,” udtaler GOG-direktør Kasper Jørgensen.

 

Ud over kampene mod Tatabanya er GOG’s hjemmekamp i ligaen mod Skjern Håndbold også blevet flyttet, da TV 2 gerne vil have den på programmet lørdag eftermiddag. Derfor rykkes den kamp til lørdag den 19/12 kl. 16.10 og sendes altså direkte på TV 2. I forbindelse med den kamp vil der være lodtrækning til semifinalerne i Santander Final4, hvor både Skjern Håndbold og GOG er med i bowlen.