Gidsel håber på håneret over familien
Der venter GOG-mandskabet en vigtig opgave, når de onsdag aften tager imod Skjern Håndbold i kvartfinalen i Santander Cup. Kampen spilles i Phønix Tag Arena klokken 20.00.
Det vil betyde utrolig meget for Mathias Gidsel og hans holdkammerater, hvis det lykkes at kvalificere klubben til Santander Final4 for tredje år i træk. For Mathias Gidsel er kampen mod vestjyderne samtidig også et møde med barndomsklubben, hvilket altid er en lidt speciel oplevelse for ham. Han håber dog meget på, at det er ham, som har håneretten over resten af familien, når slutfløjtet har lydt onsdag aften.
Kampen kan følges på TV 2 Sport fra klokken 19.30.