Tilbage til oversigt

GOG dyder er nøglen til sejr på Mors

GOG skal i dag på langfart til Thisted, hvor de skal møde Mors Thy. Lars Hald ser frem mod opgøret og svarer på fire hurtige spørgsmål:

 

Hvad er Mors Thy for en størrelse?

 

– Mors er et hold der ligesom os har ambitioner om slutspil. De har gjort det godt i år, hvor de har drillet en masse hold på hjemmebane og samtidig formået at vinde ude over både os og Sønderjydske, så bestemt et stærkt hold der venter os!

Hvilke spillere skal man lægge mærke til?

 

– Deres playmaker Jac Karlsson skal vi have godt styr på, fordi han er essentielt for deres spil, og han ligger og laver en masse assists. En af dem der nyder godt af hans gode spil er Tobias Ellebæk, som vi også skal være opmærksom på, da han er godt skydende. Samtidig har de Dane i kassen, som vi også skal have skudt hul på.

 

Hvad forventer du dig af kampen?

– Vi har revanche til gode fra sidst, hvor vi ikke leverede en særlig god præstation, så forventer at vi vil give alt for en sejr. Kampen er jo en lille finale, ift vinderen kommer et skridt tættere på slutspil, mens taberen mister et og skal finde point et andet sted. Så en tæt kamp hvor der vil blive fightet til det sidste.

Hvordan står GOG rustet til kampen?

 

Vi er godt rustet vil jeg mene. Vi skal blive ved med at gøre de ting som vi er gode til, og vist over en lang periode efterhånden. Godt forsvar med redninger som kan give også nogle kontramål og samtidig et struktureret angrebsspil. Vi har vist god moral og sammenhold, så det forventer jeg også, vi ser imorgen!