Tilbage til oversigt

GOG forlænger med højrefløj og stregspiller

GOG er glade for at kunne præsentere kontraktforlængelserne af stregspiller Henrik Jakobsen og højrefløj Mark Strandgaard frem til 2019.

 

Det er to nøglespillere for GOG, som har gjort en god indsats i begge ender af banen. Vi er derfor stolte af, at de også vil være en del af  GOG eventyret de kommende sæsoner.

Direktør Kasper Jørgensen ønsker at udbygge den position GOG har i toppen af dansk håndbold og i den sammenhæng passer de to spillere rigtig godt ind.

 

De to spillere er en vigtig del af GOG holdet og direktør Kasper Jørgensen uddyber deres rolle på banen:  ”Henrik er en dygtig spiller, han er ung og har et fortsat stort udviklingspotentiale på trods af at han allerede nu har vist store kvaliteter for GOG og derfor også er en del af den 28 mandstrup Norge har til VM.

Mark er en af to spillere, der har været med lige fra da vi startede i 2. division, og det er dejligt at have en kulturbærer med i systemet. Han har stor betydning for vores kontraspil og er en af de rutinerede i truppen.”

 

Mark Strandgaard har valgt at forlænge aftalen med GOG og udtaler: ”Jeg vil gerne sammen med holdet tage det gode med, som Jakob har bygget op og forhåbentlig ligge yderligere lag på, således vi kan bide os fast i toppen af dansk håndbold.”

 

Henrik Jakobsen siger at klubben er godt organiseret, og der er 100 procent fokus på håndbolden: ”Jeg har valgt at forlænge med GOG af den grund, at jeg har det virkelig godt i klubben, og med drengene både på og uden for banen… Jeg vil gerne bidrage til flere gode oplevelser i GOG.”

 

 

GOG glæder sig og ser frem til at se dem på banen i de kommende sæsoner.