Tilbage til oversigt

GOG kan overraske mod giganterne

GOG møder i morgen KIF København, og det kunne godt ligne en umulig opgave, men GOG’s hurtige højrefløj, Mark Strandgaard, tror dog alligevel på de gule kan overraske:

– Kolding er Danmarks bedste klub pt. Og det er de på mange forskellige parametre på banen. Derfor kan man som regel ikke forvente den store chance. Deres defensiv er landets bedste, deres målmandspar er landets bedste, så egentlig skulle det være en umulig opgave. Men jeg tror, vi har noget som kan overraske.

 

KIF København har et utroligt stærkt hold. Især defensiven er frygtindgydende, men også offensivt, har Kolding ifølge Strandgaard store kvaliteter:

Kasper Hvidt i målet er i verdensklasse, der sammen med deres midterforsvar er holdets store force. Som altid kan Bo Spellerberg diske op med mange mål og assists, som er kampafgørende. Til slut vil jeg også indlemme Kasper Irming, som efter sin(e) skader er tilbage i god form og stort spillehumør.

 

Den sidste kamp mod KIF København i GOG Arena blev utrolig tæt, og det tror Strandgaard også kampen i morgen bliver:

– Jeg tror kampen i lang tid vil være tæt. Ingen af holdene gir sig let, vi kender hinanden rigtig godt og ved hvad der kræves. Jeg tror de sidste 10 min bliver afgørende. Har de bredde nok til 2×30, eller har vi coolness og tålmodig nok??

 

GOG’s højrefløj glæder sig til kampen i morgen i en stopfyldt GOG Arena:

– Jeg syntes vi står godt rustet. Kigger man på de mange kampe vi har spillet, så har vi været stabile på et højt niveau, vi har formået at få point, når det gælder, og det tror jeg også, vi kan mod Kolding.

 

Kampen fløjtes op kl. 17.10 og kan følges direkte på TV2.