Tilbage til oversigt

GOG kæmpede sig til det ene point

Årets sidste hjemmekamp i GOG Arena blev ikke en kedelig en af slagsen. Der var spænding lige til sidste sekund.

 

Kampen startede meget jævnbyrdigt. Søren Hagen i målet stod godt og reddede blandt andet et straffe syv minutter inde i 1 halvleg.

 

Efter 11 minutter gjorde Haagen det igen. Endnu en redning på straffe. Her var stillingen 6-6.

Der blev kæmpet hårdt i begge holds forsvar og midtvejs i 1. halvleg stod det 8-7.

 

Efter 23 minutter kunne Andreas Toudahl bringe gæsterne foran med to på et straffekast. Her var der seks minutter til pause.

 

Pausestilling: 11-13.

 

Som Jakob Larsen udtalte her til hjemmesiden inden kampen, så blev målvogternes indsats afgørende for kampen. Efter 1. halvleg var det meget lige mellem Søren Haagen og Anders Petersen der hhv. havde en redningsprocent på 47 % og 42 %.

 

I 2. halvleg kom gæsterne foran med tre efter 35 minutters spil. Kort efter var forspringet udbygget til fire mål. Denne fire-måls-føring havde GOG svært ved at indhente, men i løbet af de sidste 10 minutter steppede alle drengene op og kæmpede alt, hvad de havde lært.

 

Med 10 minutter tilbage var stillingen 19-21.

 

Der var i kampens sidste minutter spænding for alle pengene. Efter 54 minutters spil kunne Kenneth Dahl reducere til 22-23 og hjemmeholdet kunne for alvor lugte blod.

 

Herefter var det helt tæt og med ét minut tilbage var stillingen 23-24.

 

Mikkel Møller blev dagens helt. Han udlignede med 30 sekunder tilbage til kampens resultat 24-24.