Tilbage til oversigt

GOG på rundens hold

Hver uge kårer divisionsforeningen rundens hold i herreligaen. I denne uge har GOG ikke en eneste spiller på holdet, hvilket er lidt paradoksalt taget i betragtning, at GOG er det hold, der i denne runde har lavet suverænt flest MEP point.

 

MEP point er baseret ud fra den statistik, som divisionsforeningen laver ved hver enkelt kamp. For markspillere bliver der taget højde for, antal mål, antal skud, assist, tekniske fejl og meget meget mere. For målmænd er det antal redninger, scoringer mod dem osv.

 

GOG lavede som hold mod Odder 37,2 point, hvilket var det SUVERÆNT højeste for et hold i denne runde, og man skulle derfor tro, at holdet også var repræsenteret med en spiller eller to. Dette er ikke tilfældet og det vidner til gengæld om en fuldstændigt helstøbt holdindsats, hvor alle bidrog positivt. Vi har derfor valgt at sætte GOG på rundens hold!

 

Til sammenligning fik Tvis Holstebro med deres sejr over Skjern i denne runde 25,3 MEP point.

 

GOG er samtidig det hold, der uden sammenligning har lavet flest MEP point i én enkelt kamp hele sæsonen.