Tilbage til oversigt

GOG på vigtig opgave

Efter to nederlag på stribe, er det nu igen tid til, at de gule skal rejse sig og få fuldt udbytte i ligaen. På lørdag kommer Mors Thy på besøg, og det er en utrolig vigtig kamp for begge mandskaber. GOG kan næsten med sikkerhed besejle sin slutspilsdrøm og bevæge sig lidt tættere på toppen igen, mens Mors Thy kan tage et vigtigt skridt væk fra de pladser, som skal ud og spille om at blive i ligaen.

 

Sidst de to hold blev det til et smerteligt nederlag til de gule. Det var en helt tæt kamp, men med fem minutter igen kom GOG i overtal to gange og kunne afgøre kampen. Det formåede holdet ikke, og i stedet kunne Mors Thy juble sammen med hjemmepublikummet.

 

GOG skal have revanche på lørdag, men det kræver, at holdet løfter sit spil fra de to foregående kampe. Her har mandskabet formået at grave så dybt et hul i første halvleg, at det næsten har været umuligt at komme op i anden. Begge gange har det været lige ved og næsten, men de gule skal og må have en bedre start på kampen, hvis det skal blive til de ønskede to point.

 

Der var især en person, der gjorde ondt på GOG sidst. Den gamle GOG veteran Søren Haagen står nu for Thy’boerne, og han gjorde det onde ved sine tidligere holdkammerater.

Derudover er det især de to bagspillere, Tobias Ellebæk og Jonas Porup, der er giftige for Mors Thy, så dem skal GOG-defensiven have styr på.

 

GOG er efter et par uger uden de stærke forsvarsspillere, Frederik Clausen og Lars Hald, ved at være tilbage i stærkeste defensive opstilling.

 

Kampen fløjtes op lørdag kl. 17.10.