Tilbage til oversigt
Liga

GOG reunion i Hamborg!

EM 2024 er for alvor skudt i gang, og på vanlig vis har der været de klassiske EM spøgelser været på besøg. Mægtige Frankrig smider point til Schweiz, Kroatien bankede Spanien og Norge smed point til Færøerne. 

Sidstnævnte ramte nok lidt hårdere på Sydfyn, da vi har to udsendte nordmænd. På trods af det måske overraskende pointtab, blev solstråle historien, Alexandre Blonz der blev kampens topscorer med 8 mål. Henrik Jakobsen sad over i denne kamp. Norge startede flot ud med en storsejr over Polen (32-21), hvor Henrik Jakobsen kvitterede med et mål. Gruppefinalen mod Slovenien skulle vise sig, at være kandidat til ægte finale-drama. Selvom begge hold var videre, så var det kampen om de to point der kunne lune godt i mellemrunden. De to hold fulgtes helt tæt hele kampen igennem, men Slovenien trak det længste strå (27-28). Norge kommer derfor videre til mellemrunden med 0 point. 

Tobias Thulin og Sverige har kørt på cruisecontrol i de to første runde, hvor det først blev til en 9 måls sejr over Bosnien-Hercegovina (29-20) og i anden runde var det Georgien der skulle møde de gyldne sko ,og det blev en storsejr på 26-42 til Thulin og Sverige. Gruppefinalen i denne gruppe var mod Holland. Og denne kamp var endnu en kandidat til et ægte finale-drama. Indtil de sidste sekunder var kampen helt lige, men Thulin’s svenske makker Andreas Palicka hev et par afgørende redninger frem i kampens døende minutter, og Sverige går videre til mellemrunden med to point. Kampen endte (29-28)

Emil Madsen, Aaron Mensing og ja alle de andre tidligere GOG-spillere fra Danmark, startede lidt forkølet ud i første halvleg mod Tjekkiet, men endte med at løbe fra Tjekkiet i en ellers målfattig kamp der endte 23-14. Emil Madsen og Aaron Mensing sad over i denne kamp. Men for søren hvor kom de i gang i anden runde, da modstanderen hed Grækenland. Emil Madsen kom ind i det stationære spil i anden halvleg, og havde forinden været på banen som straffekastskytte hvilket han gjorde til UG. Madsen kunne forlade hans slutrunde med 7 scoringer i baggagen. Mensing spillede også flot da han kom ind i anden halvleg, og som vi kender ham fra den gule trøje åbnede han ude fra distancen og scorede flotte 5 mål i kampen der endte 28-40. I gruppefinalen mod Portugal, sad Emil Madsen over, og Aaron Mensing sad på bænken og kom ikke på banen. Og hvor der i to førnævnte gruppefinaler var kæmpe drama, så var det en mere rolig affære for de danske herrer der hurtigt, fik sat portugiserne af og kontrollerede kampens. Det blev til en storsejr på 37-27 og to point med videre i mellemrunden. 

Mellemrunden er næste destination for alle 5 udsendte GOG-spillere, og det er nok det man vil kalde for reunion. Gruppe D, E og F skal kæmpe om videre avancement, og det betyder altså Danmark, Sverige og Norge skal møde hinanden i mellemrunden. 

Kampprogrammet for mellemrunden er endnu ikke fastlagt, men vil blive opdateret herinde så snart det er kommet på plads. Mellemrunden spilles i Hamborg