GOG sikrer to point til slutspillet
GOG besejrede tirsdag aften Nordsjælland Håndbold med 30-27 på udebane. Sejren betød, at GOG er sikker på mindst andenpladsen i ligaen. Og dermed sikker på at få to vigtige point med over i slutspillet.
Lasse Møller blev topscorer for GOG med otte mål.
GOG har stadig en kamp tilbage i grundspillet. Det er lørdag den 6. april mod Ribe-Esbjerg hjemme i SU’VI:T Arena i Gudme. GOG kan stadig få førstepladsen i ligaen, men det kræver, at Aalborg Håndbold sætter point til i de sidste spillerunder.
Inden opgøret mod Ribe-Esbjerg skal GOG en tur til Spanien og opgøret mod Granollers på søndag, hvor kvartfinalepladsen i EHF Cuppen kan sikres med en sejr.