GOG skal fortsætte den spillemæssige optur
Når de gule i dag skal til smilets by for at møde Aarhus Håndbold, kan de samtidig med en sejr spille sig på slutspilspulje 2’s førsteplads. Niclas Kirkeløkke har ligesom resten af holdet ramt et højt niveau i de to første slutspilskampe, men han har også stor respekt for århusianerne.
”Århus er et rigtig godt hold, som har spillet på et højt niveau i mange sæsoner nu. Det er et hold, som man altid skal spille rigtig godt i mod for at være i stand til at slå dem.”
Et par enkelte spillere skiller sig ud på et stærkt aarhusmandskab.
”De har nogle dygtige individualister så som Henrik Hansen og Rune Ohm, som vi skal være meget opmærksomme på for at have en chance for at slå dem.”
Selvom det er et stærkt hold GOG skal møde, er forventningerne klare for den unge bagspiller:
”Jeg forventer, at vi tager til Aarhus, og fortsætter den gode stime og spillesmæssige optur, vi har været inde i siden slutspillets start,” slutter Kirkeløkke
Kampen fløjtes op kl. 17.00 i Aarhus stadionhal
Liveopdateringer på:
http://www.resultat.dk/handbold/