Tilbage til oversigt

GOG skal til Slovenien i European League

Tirsdag blev der trukket lod til første kvalifikationsrunde i EHF European League. GOG kom op af bowlen sammen med Celje fra Slovenien. De to hold skal over to kampe duellere om, hvem der går videre til anden kvalifikationsrunde – inden der er gruppespil på programmet. En turnering med mange stærke hold.

 

“Selvfølgelig er det en svær lodtrækning, men der var mange svære hold i den bowle. Til gengæld bliver det et interessant møde, da Celje og GOG begge anses for at være blandt topklubberne i forhold til talentudvikling. Samtidig har vores gode partner Oure Skolerne også et samarbejde med Celje, så på mange måder en spændende, men samtidig rigtig svær kvalifikationsrunde,” udtaler GOGs cheftræner Nicolej Krickau.

 

Første kamp spilles i Slovenien i weekenden den 28.-29. august. Og så er der returkamp på hjemmebane weekenden efter.