Tilbage til oversigt

GOG skriver med ung målmand

Ungdomslandsholdsmålmand Mike Jensen

har underskrevet en 2 årig kontrakt i GOG

 

Den 19 årige Mike Jensen bliver en af to GOG målmænd i den kommende sæson.

 

 

Med mere end 2 meter rækker Mike godt op i landskabet og har en fantastisk rækkevidde og et stort potentiale, som skal udvikles henover de næste par år. Mike er en del af det landshold, som også repræsenterer Niklas Kirkeløkke, Kasper Kildelund og Kristian Bonefeld og var derfor også en del af det hold der i sommer blev verdensmestre.

Mike er bekendt med kulturen og i livet i GOG, i det han som ungdomsspiller har spillet 2 år i klubben, samtidig med at han gik på efterskolen i Oure. I denne sæson har Mike stået for HØJ i 1. division, men skifter altså fra sommeren til GOG på en 2 årig aftale.

GOG direktør Kasper Jørgensen udtaler:” Vi er glade for at tilknytte et af landets allerstørste målmandstalenter og vi har gode erfaringer med at udvikle de unge målmænd, samtidig har vi store forventninger til at Mike i løbet af de kommende sæsoner bliver en af ligaens bedste målmænd, men ved samtidig godt at det kræver tid og hård træning, men vi er klar til at give Mike chancen”.

Mike siger om sit klubskifte: ”GOG er en drømmeklub for mig, så valget var ikke så svært. Jeg kender klubben fra min tid på efterskolen og det er som at komme hjem igen. GOG har et fantastisk træningsmiljø og jeg har et super godt indtryk af klubben fra mit tidligere ophold, så jeg ser utroligt meget frem til at vende tilbage til GOG”.

 

 

 

For yderligere information kontakt Kasper Jørgensen på tlf. 22 80 48 35