Tilbage til oversigt

GOG slår Lugi

Det blev også til en sejr i den 3. træningskamp. Denne gang med 33-24 i mod svenske Lugi.

Allerede fra start trak GOG godt fra svenskerne og spillede generelt en rigtig flot 1. halvleg. Specielt forsvaret og kontraspillet var i en klasse for sig, når vi tager tidspunktet på sæsonen i betragtning. Også offensivt var det en godkendt indsats i 1. halvleg, hvor svenskerne på ingen måde kunne følge med i hverken tempo eller fysik og vi kunne gå til pause, med en føring på 21 – 13.

Begyndelsen af 2. halvleg så til gengæld rigtigt skidt ud fra vores side og Lugi kunne hente godt ind på føringen, der på et tidspunkt var nede på 4 mål. Men igen strammede vi os an og sluttede godt af. GOG vandt dermed også 2. halvleg med et enkelt mål, og dermed kampen 33 – 24.

Alle mand var i spil i en kamp, hvor vi var helt uden Kirkeløkke, Gøran og Ole Erevik. Alle med mindre skavanker.