Tilbage til oversigt

GOG sætter yderliger to point på kontoen

Lørdag eftermiddag fortsatte GOG stimen som ubesejret i den bedste række, da gæsterne fra Fredericia blev slået med 34-19 efter imponerende 21-12 ved pausen.

Endnu en gang var Mathias Gidsel her der og alle vegne, og landsholdsspilleren gjorde rigtig ondt på gæsterne med 12 scoringer på 15 forsøg – heraf de 10 før pausen, hvor Gidsel også blev notert for to assists. Jerry Tollbring var GOGs næstmest scorende med seks mål på seks forsøg.

Sejren betyder, at GOG har fem sejre efter lige så mange kampe, og dermed er Krickaus tropper det eneste mandskab i ligaen med fuld plade.