GOG tager vigtig sejr i Slovenien
Efter en svær start med flere brændte muligheder kom GOG flot tilbage i kampen mod slovenske Trebnje i European League gruppespillet.
Ved pausen havde de gule halet ind på den slovenske modstander og førte 17-16 i en kamp, hvor det blev lidt spændende til sidst, selvom GOG var dominerende i anden halvleg. Kampen endte dog med to point på kontoen til GOG. 32-31.
GOG kan dog ikke slappe af ret længe, for i morgen skal spillerne igen i kamp. Mod samme modstander i samme hal i den slovenske hovedstad Ljubljana. En kamp, som skulle have været spillet i efteråret, men så blev flere af GOG-spillerne ramt af Corona. Efter aftale mellem de to klubber er det valgt at spille kampene lige efter hinanden for at undgå for meget rejseaktivitet.
GOG møder altså Trebnje igen i morgen kl. 17. En kamp du kan følge direkte på TV3 Sport.