Tilbage til oversigt
Liga

GOG trak det korteste strå i Paris

Der var mål og håndbold for alle pengene, da GOG onsdag aften blev besejret med 41-36 på udebane i Paris i de to mandskabers første møde i Champions League.

Fynboerne kom ellers godt ud af starthullerne, og undervejs i første halvleg viste tavlen 8-4 til GOG, men desværre kunne forspringet ikke holdes, og de to hold gik til pause med 16-16.

I anden halvleg skruede hjemmeholdet op for effektiviteten, og da PSG rykkede fra 20-20 til 24-20 fik GOG aldrig lukket hullet helt igen.

Topscorer for de gulblusede var Lukas Jørgensen med ni mål, mens Emil Madsen med syv og Simon Pytlick med seks mål også igen fik vist deres talenter frem på den største scene.

Næste opgør for GOG er lørdag, hvor Mors-Thy kommer på besøg i Gudme (den kamp kan du købe billet til her), og allerede næste onsdag skal GOG igen prøve kræfter med PSG. Den kamp spilles i Odense, og der kan du købe billetter her.

Du kan se eller gense højdepunkterne fra dagens kamp i videoen foroven.