Tilbage til oversigt

GOG videre i pokalen

29-26 blev resultatet af pokalkampen mellem GOG og Otterup.

 

Det blev aldrig den helt store håndboldoplevelse for de medrejsende GOG-fans. De gule startede lidt famlende, og angrebet fandt aldrig melodien i første halvleg. Forsvaret stod til gengæld ok, og det var derfor to hold der fulgtes ad det meste af halvlegen. Hver gang GOG fik et forspring på et par mål, slog Otterups effektive kontra til og hentede føringen.

Kasper Kildelund, som var med igen, gjorde i slutminutterne af første halvleg en fin figur og scorede to rigtige fightermål, så GOG gik til pause foran 13-11.

 

I anden halvleg fik angrebet løsnet lidt mere op. Modsat havde forsvaret deres udfordringer. Otterups stregspiller havde for nemt spil, og lavede i denne periode for mange mål.

 

Ca. midtvejs fik de gule bedre styr på defensiven, hvilket resulterede i nogle gode kontrascoringer. Men netop da GOG kom foran med fem, og kampen syntes afgjort, kæmpede Otterup sig igen igen tilbage.

Helt tæt på kom de dog aldrig, og især Aku Kreutzmann kom ind og gjorde det onde ved Nordfynboerne.  

Stor ros til Otterup som kæmpede med alt hvad de havde. Det bliver spændende at følge dem i første division.

 

For vores eget holds vedkommende blev det en halvdårlig generalprøve til ligastarten på søndag. Men hvad er det man siger om dårlige generalprøver?? 🙂

 

Videre i pokalturneringen er:

GOG, HC Midtjylland, KIF København, Team Sydhavsøerne, Tvis Holstebro, Mors – Thy Håndbold, Lemvig Thyborøn og BSV.