Tilbage til oversigt

GOGére er klar til VM I Danmark-Tyskland

Carsten Mortensen er normalt speaker ved GOG´s hjemmekampe. Men i januar hvor der er VM og dermed landsholdspause, er han en del af det store “team” bag verdensmesterskabet. Carsten Mortensen skal endnu engang speake til landsholdsets kampe. Denne gang i Royal Arena i København og i Boxen i Herning. Som “opvarminng” speakede Carsten forleden i Aarhus og Odense til Bygma Cup. Næste gang gælder det Danmarks første kamp imod Chile. 

Carsten arbejder til dagligt ved  Orskov Food I Oure som Key Account Manager. Orskov Food som også er sponsor i GOG, kommer dog ikke til at bemærke Carstens fravær. Under slutrunden vil han nemlig varetage sit arbejde som normalt, hvorefter aftenen betyder landskamp. Der bliver altså en del pendlen frem og tilbage. 

Til kampen søndag mødtes alle speakere. De andre speakere er bla. Andet også speakere i andre danske ligaklubber. Til dette VM er Carsten Mortensen den eneste fra Fyn. Til mødet gennemgik de alle specifikationer i forhold til det kommende VM. Hele programmet skulle gennemgåes. Hvad må man sige? Hvilke tekster skal bruges hvor og ikke mindst hvad man ikke må sige. Et tætpakket skema med guidelines som fortæller nærmest på sekundet hvordan kampen skal forløbe. Carsten Mortensen er iøvrigt også det man kalder for “floor announcer” til VM. Dette indebærer bla. interviews med tilskuerne. 

GOG er i toppen af den danske Liga og det betyder blandt andet at der er stor mediebevågenhed med TV-kampe i Gudme. Carsten Mortensen er altså i form til sådanne kampe, timingen skal være den samme; om det er til TV-transmitterede kampe fra SUVIET Arena eller fra Boxen I Herning. Dog kan pulsen godt stige fra det tidspunkt hvor spillerne går ind i arenaen og skal synge nationalmelodien. Det er et begrænset tidsrum og der skal man f.eks. igennem 18 spillere fra Saudi Arabien. 

Du kan derfor sagtens ligge mærke til speakerstemmen i hallen eller ud igennem TV-skærmen. Derudover får du en opremsning over de navne som også har relation til GOG under dette VM, og som er med bag kulisserne eller med i den danske spillertrup. 

Cheftræner Nicolaj Krickau fungerer som kommentator under VM. Salgs – og Event Koordinator i GOG Sport John Andersen og Crew har lagt VM-gulvet i København og i Herning. Maria Thuesen er i Fanzone og er tidligere ungdomspiller i GOG og idag gift med Torsten Laen. Derudover er landstræner Nicolaj Jacobsen opvokset i GOG og hele seks spillere har på et tidspunkt været i GOG. Kevin Møller, Lasse Møller og Niclas Kirkeløkke er med i den danske bruttotrup, men desværre ikke med til VM. Sundhedsstaben omkring landsholdet er ADG Fysioterapi. Samme  sundsshedstab er også indover GOG´s Ligamandskab.

Ikke mindst GOG´s højrefløj Odinn Thor Rikhardsson er mandag stadig aktuel i den islandske VM-trup.

Herre U19 Landsholdet med Mathias Albrektsen og flere ungdomspillere fra GOG spillede forkamp søndag forud for A-landsholdets sidste kamp inden VM. Kampen blev vist på TV2 Sport og GOGérne havde flotte præstationer. 

Alle ønskes et godt VM i Danmark-Tyskland! VM afholdes D. 10.01.19 – 27.01.19 og er indledningsvis fordelt udover seks byer i Danmark og Tyskland; Berlin, München, Köln, Hamburg, Herning og København.