Tilbage til oversigt

GOG´s Allstarhold

Den 1. maj 1973 blev GOG stiftet og det betyder, at i år 2013 kan klubben fejre 40 års jubilæum og et flot et af slagsen. Klubben har igennem tiden vundet 20 danske mesterskaber og har været repræsenteret ved adskillige landsholdsspillere. Disse mange store navne skal du nu være med til at vælge i blandt og udvælge et GOG Allstarhold for både mænd og kvinder. Der skal således vælges en spiller af hvert køn til hver position og det kan allerede nu afsløres, at med alle de store navne der har været i GOG bliver det ikke et nemt valg. Udøver en spiller på hver position skal der kåres en træner og den bedste forsvarsspiller.

 

En komite bestående af Jan Pytlick, Poul Syberg, Kasper Jørgensen og Brian Lindholdt ( Sport Fyn ), har udvalgt 4-5 spillere, der kan stemmes på. Det er Fyns Amts Avis og Fyens Stiftstidende der foretager kåringen og holdet bliver afsløret ved jubilæumsfesten d. 18. maj.

 

Du kan i den kommende tid følge med i Amts avisen og Stiftstidende og se hvem der er nomineret. Afstemningen foregår på gog-jubi@sportfyn.dk og vil foregå løbende i april. Så sørg for, at få din stemme med. Du skriver blot navnet på den foretrukne spiller i mailens emnefelt. Og kun en spiller pr. kategori i hver mail.

 

Vi glæder os til, at kunne afsløre de to Allstars hold og håber, at mange vil deltage i afstemningen, så holdet bliver det helt rigtige.

 

Se flere billeder. Klik herunder: