Tilbage til oversigt

Her er modstanderne i slutspillet

Efter onsdagens afsluttende runde i grundspillet ligger det fast, at GOG skal ud i seks hårde kampe mod Aalborg Håndbold, Skjern Håndbold og KIF Kolding København for at forsvare – eller forbedre sidste sæsons bronzemedaljer.

Aalborg Håndbold og Skjern Håndbold får i kraft af placeringerne som nummer 1 og nummer 4 i grundspillet henholdsvis 2 og 1 point med videre til slutspillet, og det gør naturligvis vejen til Final 4 en smule mere besværlig for Jakob Larsens udvalgte.

Som bekendt vaskes tavlen ren hver gang spillerne løber på banen, men der er ingen grund til at glemme, at GOG-spillerne traditionelt har et gear ekstra, når der spilles om metal…

Vi har taget et kig på de kommende modstandere og lavet en lommestatistik, der viser en smule om holdenes indbyrdes styrkeforhold i de seneste 10 møder:

Aalborg Håndbold:
T-T-T-V-V-T-T-T-T-U

Samlet: 2-1-8

Skjern Håndbold:
V-T-T-V-T-T-U-V-T-V

Samlet: 4-1-5

KIF Kolding København:
V-V-T-V-U-U-V-T-V-T

Samlet: 5-2-3

Det komplette kampprogram og temmelig meget mere statistik kan findes på DHF’s website hér