Tilbage til oversigt

Håndboldsæsonen nærmer sig.

Sommerferien er for længst slut, for den nye GOG træner Nicolej Krickau og hans tropper. I dag tog de således hul på 2. uge af forberedelserne frem mod den nye sæson, der for alvor begynder d. 26. august, hvor vi møder Skanderborg i Santander cuppens 1/8 finale.

Den første uge har stået på en masse løb, fysisk træning og en smule håndbold. Fra denne uge gælder det så for alvor håndboldtræningen, krydret med fortsat fokus på den fysiske træning. Det er også i denne uge at de første træningskampe spilles og allerede i morgen tirsdag, gælder det den første træningskamp, når holdet tager en tur til Ølstykke for at møde svenske Kristianstad.

Vi ser utroligt meget frem til den kommende tid og glæder os til at komme i gang med en meget interessant sæson.