Jon Lindenchrone søger nye græsgange
Når den indeværende sæson er færdigspillet, er tiden i GOG også ovre for den 22-årige højre back Jon Lindenchrone Andersen, der forlader GOG efter kontraktudløb.
“Jon har gjort det fantastisk i GOG, og vi ønsker ham alt det bedste i fremtiden. Heldigvis er samarbejdet jo ikke slut endnu, og vi håber da, at han kan forlade GOG med endnu mindst et trofæ mere i kufferten ud over dem, han allerede har været med til at spille hjem i ungdomsrækkerne,” siger direktør Kasper Jørgensen om spilleren, der kom til GOG i 2014 via Oure Kostgymnasium og fik debut på ligaholdet i 2016, mens han endnu var U18-spiller
Den unge venstrehåndsspiller har endnu ikke sat navn på sin kommende arbejdsgiver.