Video: Fight til det sidste
Onsdag aften var der endnu engang to point på spil for de gulblusede i Machineseeker EHF Champions League. Denne gang var det Montpellier der skulle besejres. Palmetræer, solskin og smil var meldingen fra truppen forinden opgøret.
De første ti minutter var præget af mange fejl, en løs defensiv og brændte chancer fra de gulblusede 7- 10 efter 20. minutter. Som stillingen antyder, så var det heller ikke fordi Montpellier spillede fejlfrit de første tyve minutter. Matthias Rex der er blevet skiftet ind i målet startede fremragende ud, med to redninger, men med en fortsat udfordret defensiv og Montpellier spillere der var en anelse skarpere i afslutninger gjorde at drengene kunne gå til pause 13-16.
Endnu en flot halvleg af vores egen Emil Madsen, der på de første 30 minutter sendte bolden ind 6 gange bag en ellers storspillende Montpellier målmand.
En ærgerlig start på anden halvleg hvor vi efter en masse fejl kan se Montpellier scorer til stillingen 15-22 efter 7 minutter. Frederik Pedersen kom på banen i forsøget på, at ændre rytmen og finde tilbage til de gode takter fra slutningen af første halvleg. Pedersen gjorde et flot indhop, med to scoringer og et tilkæmpet straffekast. Så på trods af drengene haltede bagefter, kom den unge spiller ind og leverede. Linus Persson og Emil Madsen på højre back hamrende skiftevis boldene ind fra højre back men Montpellier havde bare den ekstra skarphed i deres afslutninger. Og med 15 minutter tilbage var stillingen 22-28. Montpellier’s målmand Charles Bolzinger pillede pynten af ellers veludførte GOG angreb.
Drengene kæmpede til sidste sekund men blev bare aldrig vores aften. Kampen ender 25-36.
Emil Madsen bliver kampens topscorer med 11 mål