Tilbage til oversigt

Kampoptakt: IFK Kristianstad – GOG

Tirsdag d. 9. august tager GOG til Sverige for at spille i mod de dobbelt Svenske mestre fra Kristianstad.  Dette er den første ud af 8 træningskampe i optakten til den kommende sæsonen. Det er en stærk modstander der venter GOG, da IFK Kristianstad sidste sæson vandt det svenske mesterskab for 6. gang, og det var ganske overbevisende, efter en sejr i finalen i Malmø foran 12.000 mennesker.

 

I den forgangene sæson spillede IFK Kristianstad 2 champions League kampe i mod de danske mestre Kif Kolding København. Begge kampe vandt IFK Kristianstad klart, 33-23 og 21-30. IFK Kristianstad trænes til daglig af den Svenske Landstræner og legende Ola Lindgren. IFK Kristianstad vil dog være uden Ola Lindgren, da han er til OL med det svenske herre landshold.

 

Da GOG i forrige sæson spillede i mod IFK Kristianstad i en optakts kamp, blev det til et knebent nederlag på 26-29. Så det er et revanchelysten GOG mandskab der tager den 4 timers lange bustur til Sverige.

 

GOG tager afsted uden Andreas Holst, korsbånd skadet, Lasse Kronborg, Fiberskadet og Lasse Møller, Leg skade som ikke kan deltage i kampen.

Kampen skal sammen med de øvrige kampe, bruges til at få holdet spillet sammen, og få kørt de nye spillere ind på holdet.

 

Efter turen til Kristianstad, spiller GOG næste gang d. 16. august kl. 19:00. Denne gang bliver det lidt tættere på hjemmebanen, nemlig i Assens hvor i kan få, muligheden for at se kampen mod Tønder.

 

Med på turen til Kristianstad er også GOG’s 2. divisionshold, som skal spille mod Kristianstads 2. hold lige inden kampen mellem GOG’s ligahold og IFK Kristianstad.