Tilbage til oversigt
Liga

Video: Kielce – GOG

Onsdag aften var det tid til returopgøret mod Barlinek Industria Kielce i Machine Seeker EHF Champions League, hvor GOG havde taget turen til Polen.

GOG mandskabet kom godt fra start, og med flere gode aktioner i begge ender hed stillingen efter 15 minutter 6-6. De to hold spillede lige op med hinanden, og GOGs ild var bestemt ikke slukket, efter sidste uges nederlag til selv samme hold.

I de sidste 5 minutter af 1. halvleg sneg der sig et par fejl ind i spillet, og de kunne dermed gå til pause med en stilling på 16-12.

Anden halvleg startede flot ud for GOG, hvor Aaron Mensing og Hjalte Lykke virkelig fik svunget skudarmene, Tobias Thulin havde store og vigtige redninger og efter 45 minutter var stillingen 25-22. Herefter blev der skiftet ud på banen, så alle mand fik spilletid i aftenens kamp.

Kampen endte 33-28 og dermed er det desværre et Champions League exit for denne sæson. Nu er fokusset sat mod den danske Herreliga hvor første slutspilskamp spilles mod Skjern på udebane på lørdag d. 6. april kl. 19.30.

 

Se højdepunkterne i videoen.