Tilbage til oversigt

Krickau efter lodtrækning: Der bliver smæk på

Fredag blev der trukket lod til gruppespillet i EHF Europa League.

Gruppe D består ud over GOG af:

Grundfos Tatabanya (HUN)
Kadetten Schaffhausen (SUI)
Eurofarm Pelister (MKD)
RK Trimo Trebnje (SLO)
Rhein-Neckar Löwen (GER)

Cheftræner i GOG, Nicolej Krickau glæder sig:

“Grundlæggende er det en fin lodtrækning. Der er jo kun gode hold med, så der bliver smæk på. Men jeg synes, vi har gode muligheder for at gå videre. Og så glæder vi os selvfølgelig især til at få Niclas Kirkeløkke hjem.”

 

Den tidligere GOG-profil Niclas Kirkeløkke spiller i dag for det tyske storhold Rhein-Neckar Löwen.

Gruppespillet begynder i slutningen af oktober og strækker sig til begyndelsen af marts.