Tilbage til oversigt

Lasse Møller ude hele december

GOGs hårdtskydende venstreback Lasse Møller må se til fra sidelinjen de næste kampe for GOG. Unge Møller døjer med et træthedsbrud ved skinnebenet og er ude hele december og et stykke tid ind i januar.

 

Dermed misser det store talent både de vigtige kampe for GOG i december og måske en landsholdsmulighed, når Danmark spiller EM i januar i Kroatien.

 

– Ja, det er et rigtig dårligt tidspunkt. Men skader kommer, og det må jeg tage med, siger Lasse Møller.

 

Træner Nicolej Krickau er ærgerlig over at måtte undvære Lasse Møller, men er sikker på, at andre på holdet vil tage over. GOG spiller tirsdag aften på udebane mod Bjerringbro-Silkeborg.

 

Se mere i videoen herover.