Tilbage til oversigt

Lukas Jørgensen stopper i GOG

GOGs talentfulde stregspiller Lukas Jørgensen stopper i GOG med øjeblikkelig virkning. 20-årige Jørgensen har ønsket at komme fri af sin kontrakt med GOG, og det ønske er klubben gået med til at indfri.

Lukas Jørgensen har været i GOG siden ungdomstiden, hvor han er en del af den succesfulde årgang 99, som har vundet DM som både U16 og U18 i GOG. Efter et par sæsoner på ligaholdet har Lukas Jørgensen selv kommet med et ønske om at skifte klub for at få mere spilletid, og derfor har GOG valgt at komme Lukas i møde.

”Vi har altid været utrolig glade for at have Lukas i klubben – både på ungdomsholdene og i de senere sæsoner på ligaholdet, hvor han som helt ung er kommet med på allerøverste niveau og gjort det godt. Vi kan kun sige tak for den indsats, Lukas har leveret i GOG, og vi ønsker ham al mulig held og lykke i hans karriere fremover. Og så håber vi selvfølgelig at se ham i gult igen på et senere tidspunkt,” udtaler GOGs direktør Kasper Jørgensen.

Lukas Jørgensen havde kontrakt med GOG resten af sæsonen, men den er altså ophævet med øjeblikkelig virkning.