Tilbage til oversigt

Morten Olsen til GOG i 2020

GOG kan med stor glæde præsentere Morten Olsen som ny GOG-spiller til næste sæson. Parterne har skrevet under på en 3-årig kontrakt.

 

Om Morten Olsen:

35 år, bagspiller, kommer fra Osted på Vestsjælland.Har tidligere spillet i GOG (2003-2005), hvor han primært spillede 2. division og med enkelte kampe på ligaholdet og i Champions League.Har i Danmark spillet for Mors/Thy, Viborg og Bjerringbro-Silkeborg, men de seneste sæsoner har han spillet i den tyske og franske liga.Spiller denne sæson for Hannover-Burgdorf, der lige nu fører den tyske bundesliga. Morten Olsen er kommet forrygende fra start i denne sæson i bundesligaen. Ligger i top ti over ligaens mest scorende spillere.Har spillet på både Y- og U-landsholdet, hvor han var med til at vinde VM-guld i 2005 og fik debut på det danske A-landshold i 2006.På A-landsholdet har han været med til at vinde OL-guld i Rio i 2016 og VM-guld på hjemmebane i januar. Til dato er det blevet til 91 landskampe og 199 mål.